Yussuf Poulsen er fortid i RB Leipzig.
Det står klart søndag, hvor Bundesliga-klubben bekræfter, at de har solgt den 31-årige dansker til Hamburger SV.
Hamburger SV bekræfter også handlen.
- Yussuf Poulsen er en meget ambitiøs og målrettet personlighed, der straks har vist stor entusiasme for opgaven hos HSV.
- Han er en alsidig angriber, hvis spillestil passer perfekt til vores krav. Derudover bringer han høj intensitet og vilje i presspillet og er aldrig for nærig til at løbe de ekstra meter.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi vil og skal drage fordel af denne samlede pakke i Bundesligaen, siger HSV's sportsdirektør Claus Costa til klubbens hjemmeside.
Hamburger SV betaler angiveligt halvanden million euro for danskeren. Det svarer til 11 millioner kroner.
Samtidig menes Yussuf Poulsen at modtage en fratrædelsesgodtgørelse på lidt over en million euro - 7,5 millioner kroner.
Det blev til 12 sæsoner, 425 optrædener, 95 scoringer og 66 oplæg for Yussuf Poulsen i RB Leipzig-trøjen.
Nu fortsætter han karrieren i Hamburger SV - stadig i Bundesligaen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Hamburger SV
Bundesliga




































