Klubben har nu offentliggjort transferen.
De har hentet den 29-årige på en aftale frem til sommeren 2027.
- Jens Jakob giver os noget erfaring i en ung trup, som vi har ledt efter, og som tidligere anfører har han også udvist gode lederegenskaber.
- Han kommer med nogle andre kompetencer, end dem vi allerede har, så der er flere, der kan byde sig til, og det er godt for konkurrencesituationen og ikke mindst de taktiske muligheder, siger sportschef Nicas Kjeldsen til klubbens hjemmeside.
Midtbanespilleren har tidligere spillet for blandt OB og Nimes Olympique og senest Elfsborg.
- Vi henter også Jens Jakob nu, da der er en risiko for, at vi ellers ville komme til at mangle en brik på midtbanen, og det er ikke en risiko, vi ønsker at løbe, når vi ser ind i et afgørende forår, så jeg føler, at det er rettighed omhu, lyder det fra sportschefen.
Nu går turen til Lyngby, hvor han skal støtte Mikkel Jespersen og Andreas Bjelland i bestræbelserne på at føre klubben tilbage i Superligaen.
Lyngby ligger på førstepladsen i Betinia Ligaen.
Har du et transfer-tip?
Har du fået nys om et rygte, en mulig handel eller en historie fra din klub, som Bold-redaktionen bør undersøge nærmere?
Så skriv til Rygtetids tip-telefon på +45 91 71 42 59 eller kontakt os på redaktion@bold.dk
Podcasten Rygtetid – Alt det, du ikke må vide - endnu.

Lyngby Boldklub
Betinia Liga

































