Karim Benzema fik i februar ophævet sin kontrakt i Al Ittihad, hvorefter han i stedet blev præsenteret hos Al Hilal.
Her er det siden blevet til 16 optrædener og ti scoringer for den 38-årige angriber, men mere bliver det ikke til.
Mandag bekræfter den saudiarabiske klub således på sin hjemmeside, at Benzema har fået ophævet sin kontrakt efter gensidig aftale.
- Al Hilal anerkender og værdsætter det, som Karim Benzema har bidraget med gennem sin tid i klubben samt den professionalisme, det engagement og de lederegenskaber, han har udvist.
- Klubben ønsker ham desuden held og lykke samt succes i den næste fase af hans karriere, lyder det.
Søndag skrev Fabrizio Romano, at pilen peger i retning af et karrierestop eller en anden saudiarabisk klub.
Et comeback til europæisk fodbold skulle være ikke aktuelt for den tidligere franske landsholdsspiller.


Al Hilal
Saudi Pro League


























