Ronaldinho havde en stor karriere, hvor han tryllebandt fodboldfans med sine kvaliteter hos klubber som PSG, FC Barcelona og AC Milan.
Sønnike har dog ikke haft samme succes på nuværende tidspunkt.
20-årige Joao Mendes kom til Europa tilbage i 2023, da han blev hentet til FC Barcelonas akademi. Nu er han i stedet at finde i engelsk fodbold, hvor han har fundet en ny klub.
Mendes er blevet præsenteret hos Hull City. Her har brasilianeren skrevet under på en kontrakt til næste sommer. Han skal være en del af klubbens U21-mandskab.
- Jeg er virkelig glad og spændt. Jeg tror, det bliver en god sæson. Jeg så kampen mod Birmingham U21, og jeg tror, drengene er rigtig gode. Jeg tror, det er et rigtig godt hold, og jeg er spændt for fremtiden.
- Jeg vil bare hjælpe så meget som muligt på U21 og førsteholdet. Jeg er ligeglad med hvilket niveau, jeg elsker bare at spille fodbold, og hvis chancen kommer, vil jeg gøre godt brug af den, siger Joao Mendes ifølge klubbens hjemmeside.
Mendes tog til England sidste år, hvor han skrev under på en aftale med Burnley. Ifølge transfermarkt nåede han fem kampe med et enkelt mål og to assists til følge.

Hull
Championship





































