Sofus Berger forlader Viborg FF og skifter til Silkeborg IF med øjeblikkelig virkning.
Det meddeler begge 3F Superliga-klubber lørdag formiddag.
På sidstnævntes hjemmeside sætter sportschef Jesper Stüker ord på tilgangen af den 21-årige midtbanemand.
- Vi ser Sofus Berger Brix som en spiller, der vil passe godt ind i vores spillestil. Han kan spille i små rum, er teknisk dygtig og kreativ.
- Han vil kunne byde ind på den såkaldte 8er og 10er, hvor vi vurderer, at han hurtigt vil kunne være konkurrencedygtig i forhold til spilletid.
- Tilgangen af Sofus i dette transfervindue er helt klar også med en intention om, at der vil være god tid til at rulle ham godt ind hos os. Ligesom da vi hentede Mads Larsen i 2024. Vi tror på, at vi får stor glæde af Sofus i Silkeborg og ser frem til at se ham i aktion i den røde trøje, siger Silkeborg-chefen.
Sofus Berger er blevet udstyret med en aftale frem til udgangen af 2028.
Den unge midtbanespiller nåede 94 optrædener på Viborgs førstehold.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Silkeborg IF
Viborg FF
3F Superliga




































