


Der var meget på spil søndag aften i Bergamo, da Roma gæstede Atalanta.
Det var nemlig en direkte duel om femtepladsen i Serie A, som giver adgang til Champions League næste år.
Atalanta vandt 2-1 takket være en stor kamp af belgiske Charles De Ketelaere, som scorede begge mål.
Roma under pres
Vi skulle blot 20 minutter ind i kampen, inden det stod 2-0 til hjemmeholdet i blåt og sort.
Charles De Ketelaere klarede først det hele på egen hånd efter 18 minutter, mens han ved 2-0-målet fik fantastisk hjælp fra hollandske Teun Koopmeiners, der efter en smuk individuel aktion kunne finde De Ketelaere fri inde i feltet.
Artiklen fortsætter efter billedet

Inden pausen havde belgieren flere muligheder for at sikre sig et hattrick, men det blev ikke til flere mål.
Kampen vender
Generelt var det Atalanta, der satte sig på kampen og de store muligheder, men Roma formåede alligevel at gøre det hele spændende til sidst.
Efter 66 minutter kunne Lorenze Pellegrini nemlig score på straffespark, hvorefter det var en hæsblæsende halv time, der blev spillet i Bergamo.
Romelu Lukaku var især tæt på at finde udligningen, men Marco Carnesecchi gjorde det hæderligt i Atalanta-buret.
Kampen endte 2-1, og Atalanta er tre point foran Roma i kampen om femtepladsen. Der mangler to runder i Serie A.
Derudover skal Atalanta også møde Leverkusen i Europa League-finalen.


Atalanta
Roma
Serie A
































