Borussia Dortmund og Fluminense tog hul på klub-VM tirsdag aften dansk tid, men tilskuerne måtte kigge langt efter mål.
Selvom der var pænt med chancer i begge ender, sluttede opgøret sluttede 0-0, og de to mandskaber åbnede således turneringen i USA med et point på kontoen, inden Mamelodi fra Sydafrika og Ulsan HD mødes i samme gruppe natten til onsdag.
Fluminense startede med 40-årige Thiago Silva i det centrale forsvar, og han var med til at holde styr på Dortmunds offensive trio, der var udgjort af Karim Adeyemi, Serhou Guirassy og Julian Brandt.
Efter godt en times spil fik en spiller med et meget velkendt navn debut for tyskerne. Jobe Bellingham kom ind til sine første minutter i sin trøje efter skiftet fra Sunderland.
Hans bror, Jude Bellingham, har et kæmpe navn i Dortmund, for hvem han nåede at repræsentere 132 gange inden skiftet til Real Madrid.
Mod slutningen af opgøret fik den tidligere FC Nordsjælland-spiller Daniel Svensson et pænt tilbud. Svenskeren headede dog bolden forbi mål.
Generelt trykkede de gulklædte på speederen til sidst, men det forblev målløst.


Fluminense
Dortmund
VM for klubhold


































