


I VM-semifinalen mellem England og Argentina så man i første halvleg en livlig ordudveksling mellem Jude Bellingham og Lionel Messi.
Nu har Bellingham løftet sløret for, hvad det handlede om.
- Vi diskuterede faktisk en forseelse, men det var intet alvorligt. Alle vil sikkert forsøge at blæse det op til en stor sag, men i virkeligheden var det ikke noget særligt.
- Jeg mente, at der blev begået en forseelse tidligere, og han spurgte: ’Hvad så med den mod mig?’. Jeg svarede: ’Du er stærk nok til at tage det’, fortæller Bellingham ifølge ESPN.
Artiklen fortsætter efter billedet

Englænderen lægger ikke skjul på sin respekt for Messi.
- Det var en ære at spille mod ham, og det var intet imod ham på den måde. Det gør selvfølgelig ondt at være på den tabende side, men det var en ære at stå over for en af de bedste, siger Jude Bellingham.
Messi var i oplæggerens rolle, da Argentina til allersidst vendte 0-1 til 2-1 og bookede billet til VM-finalen mod Spanien på Englands bekostning.

Bombe: FCM smadrer Superligaens transferrekord
Hattrick | Afsnit 10FC Midtjylland smadrer Superligaens transferrekord med David Martinez, der bliver den dyreste spiller i ligaens historie. Det kan Bold afsløre.
Læs mere
VM
Argentina
England




























