2025-06-21 19:56:54

Bellingham og Svensson lynede i vild målfest

Der var offensiv fodbold for alle pengene, da Dortmund lørdag aften besejrede Mamelodi Sundowns med 4-3. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Klub-VM - 2. runde

FT

SFC

3 - 4

DOR

11'
10
Lucas Ribeiro
Mål
16'
11
Felix Nmecha
Mål
34'
12
Serhou Guirassy
Mål
45'
13
Jobe Bellingham
Mål
60'
14
Khuliso Mudau
Selvmål
62'
24
Iqraam Rayners
Mål
90'
34
Lebo Mothiba
Mål

Jobe Bellingham fik lørdag aften startdebut for Dortmund til opgøret mod Mamelodi Sundowns ved VM for klubhold. 

Det var højst overraskende de undertippede sydafrikanere, der først kom i front, da Lucas Ribeiro eksekverede en friløber blot ti minutter inde. 

Føringen holdt dog ikke længe, for kort efter faldt udligningen ved Felix Nmecha, der tog vare på en kæmpemæssig fejl. 

Sundowns-keeper Ronwen Williams spillede nemlig bolden direkte ud til midtbanespilleren, der sikkert sendte læderet i nettet til 1-1. 

Så fik Dortmund vind i sejlene, og de hvidklædte tyskere kom også i front, kort efter uret havde rundet den første halve time. 

Artiklen fortsætter efter billedet

VM for klubhold -Bellingham og Svensson lynede i vild målfest
Foto: Michael Reaves/AFP/Ritzau Scanpix

Endnu en gang dummede Sundowns sig i opspillet, og da bolden så landede hos Julian Brandt, sendte han et glimrende indlæg ind i panden på altid træfsikre Serhou Guirassy. 

Skarpretteren steg til vejrs ved bagerste stolpe og stangede Dortmund på 2-1, og det skulle også blive til endnu en scoring akkurat inden pausen. 

Jobe Bellingham krydrede sin startdebut med en kasse, da han tog en andenbold i feltet ned med brystet og sikkert lagde kuglen i mål.

Blæret bold i begge ender
En målfest af en første halvleg var forbi, men der var meget mere i vente i anden halvleg, hvor begge mandskaber fortsat bød sig godt til. 

Først blev det 4-1 til Dortmund, og her stod en tidligere 3F Superliga-profil som afsender. 

Nordsjælland-kendingen Daniel Svensson modtog bolden fra Bellingham på kanten af feltet, hvorfra han sendte et indlæg mod mål, men dette blev afrettet i en grad, så bolden snød Ronwen Williams og gik ind. 

Ciffermæssigt så det svært ud for Sundowns, men sydafrikanerne nægtede at gå ned med flaget. 

Blot to minutter efter Svenssons scoring blev det da også til 4-2, efter Iqraam Rayners først headede en frisparksserv på stolpen for så efterfølgende at putte riposten i rusen.

Foto: Michael Reaves/AFP/Ritzau Scanpix

Mamelodi Sundowns fortsatte ufortrødent, og minsandten om det ikke kastede endnu en kasse af sig, bedst som uret rundede de 90 minutter.

Indskiftede Julian Ryerson dummede sig i opspillet, og så blev en anden indskifter, Lebo Mothiba, spillet helt fri til en 3-4-scoring.

Flere kasser blev det dog ikke til i et underholdende syvmålsopgør, der sender Dortmund tæt på avancement ved VM for klubhold. Find stillingen her.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Klub-VM - 2. runde

FT

SFC

3 - 4

DOR

11'
10
Lucas Ribeiro
Mål
16'
11
Felix Nmecha
Mål
34'
12
Serhou Guirassy
Mål
45'
13
Jobe Bellingham
Mål
60'
14
Khuliso Mudau
Selvmål
62'
24
Iqraam Rayners
Mål
90'
34
Lebo Mothiba
Mål
Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce