Peter 'PC' Christiansen blev søndag fyret i Wolfsburg.
Det samme gjorde træner Daniel Bauer, men mandag er der kommet mere klarhed over hele situationen.
Udover at Dieter Hecking overtager trænergerningen midlertidigt for resten af sæsonen, er det også blev bekræftet, hvem der tager over for Peter Christiansen i rollen som 'Managing Director of Sport'.
Wolfsburg har peget på Diego Benaglio, som tilbragte mange år i klubben som målmand.
Han sidder allerede som en del af bestyrelsen i klubben fra bilbyen, men nu rykkes han ned og overtager Peter Christiansens rolle for resten af sæsonen.
Det fortalte bestyrelsesformand Sebastian Rudolph på et pressemøde mandag.
Derudover er det værd at nævne, at Pirmin Schwegler, der har rollen som sportschef rykker tættere på kampens begivenheder.
Fremover vil Schwegler sidde på bænken under kampene og ikke tribunen, som han har gjort indtil nu sammen med PC.

Brøndbys store Europa-fordel
Ugens Suppe | Afsnit 7Fire danske hold i Conference League! Det bliver nogle vilde torsdage, og vi kigger på, hvad kvalifikationen til Europa i grunden betyder for fire klubbers sæson og transfervindue.
Læs mere
Wolfsburg
Bundesliga
























