Ni klubber fordelt på seks lande. Det er hvad Jonathan de Guzman har stående på sit CV.
Fredag kan han skrive en tiende klub på, da den 34-årige canadisk-fødte hollænder er blevet præsenteret som ny spiller i Sparta Rotterdam.
Her har han fået en et-årig aftale med kluboption på et års forlængelse, og han bliver holdkammerat med Younes Namli, som tidligere på sommeren forlængede sit ophold i Æresdivisionen.
De Guzman kommer til klubben efter et to-årigt ophold i græske OFI Crete. Tidligere har han tørnet ud for blandt andre Napoli, Swansea, Frankfurt og lokalrivalerne fra Feyenoord, som stadig er det hold, han har spillet flest kampe for.
Han er noteret for 14 A-landskampe for Holland – den sidste i 2015.


Sparta Rotterdam
OFI Kreta
































