NordicBet Liga -Berggreen fik comeback før beregnet: Vi havde brug for ham
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
2023-05-19 11:50:37
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Berggreen fik comeback før beregnet: Vi havde brug for ham

Emil Berggreen havde maksimalt 15 minutter i sig, men Sønderjyske havde brug for ham i topbraget mod Hvidovre, fortæller cheftræner Thomas Nørgaard.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Hvidovre
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 31. runde

FT

NÆS

3 - 3

SØN

Emil Berggreen fik comeback efter en lang skadespause, da Sønderjyske torsdag vandt 2-1 over Hvidovre og udskød deres oprykningsfest.

Berggreen blev indskiftet med et kvarter igen, og kort efter scorede Sønderjyske to mål på ét minut - blandt andet på grund af angriberens tilstedeværelse i feltet.

Sønderjyske-træner Thomas Nørgaard fortalte efter opgøret, at det ikke var meningen, at Berggreen skulle i spil - kun hvis opgøret stadig var åbent med et kvarter igen.

- Emil har jo ikke tjekket boksene for det, man normalt skal for at komme tilbage, så vi vidste godt, at han maksimalt havde 12-15 minutter i sig, fortæller Thomas Nørgaard.

- Det skulle vi bruge, hvis vi havde en kamp, som vi stadig følte var åben. Hvis kampen havde været afgjort enten den ene eller anden vej, havde jeg ikke bragt ham ind, men i stedet givet ham en uges træning mere.

- Men vi ved, at han har masser af kvalitet, og at han er, som de rigtig gode 9'ere er; han føler altid, han kan gøre en forskel.

- Han bidrager rigtig fint, men det er der mange, der gør i dag (torsdag, red.).

Sønderjyskes oprykningshåb hænger fortsat i en tynd tråd, men søndag gælder det Næsteved ude, inden FC Helsingør venter hjemme i sidste runde.

Uanset udfaldet af kampene mener Nørgaard, at Sønderjyske-holdet får meget med i bagagen af at have kniven for struben.

- Jeg forventer, at vi ser et Sønderjyske-hold, der bliver ved at lægge lag på. Vi taler meget om, at det er, når man står med ryggen mod muren, at man definerer sig selv som menneske.

- Hvordan er du som holdkammerat, søn, far. Alle sidder jo og kigger på os deroppe. De svar, vi giver der, arbejder jo også ind i næste sæson.

- De svar, vi fik i dag (torsdag, red.), viser en enorm mental styrke, og det har vi brug for de næste to runder også. Så må vi se, hvad det giver på den korte bane.

- Men på den lange bane giver det os nogle vigtige byggesten, siger Thomas Nørgaard.

Kampen mellem Næstved og Sønderjyske spilles søndag klokken 13.00.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 31. runde

FT

NÆS

3 - 3

SØN

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce