






Selv om Island vandt med 4-1 over Israel, var der længe spænding om, hvilket hold der skulle gå videre til EM-playoff mod Ukraine.
Eran Zahavi fik nemlig muligheden for at score på straffespark og udligne til 2-2, da der var ti minutter tilbage af kampen.
Israeleren brændte dog, og efterfølgende scorede Island to mål, som sikrede den store sejr.
Den islandske offensivspiller Isak Bergmann Johannesson satte efterfølgende ord på situationen med straffesparket, og FCK-lejesvenden er sikker på, at de højere magter hjalp Island.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Gud var med os, da han brændte straffesparket. Man begyndte at tænke, hvad der ville ske, men så scorede Albert et vanvittigt mål til 3-1, og så faldt man til ro. Det røde kort hjalp også meget, siger han til Fotbolti.
20-årige Isak Bergmann Johannesson kaldte også sejren for en af de bedste, som han har oplevet i sin karriere.
Kampen mod Ukraine spilles tirsdag aften i Polen.

EM
Island

























