



Var det her din sidste kamp som Saints-manager?
- Jeg har ingen anelse.
Sådan lød svaret fra en forståeligt skuffet og berørt Nathan Jones, efter Southampton lørdag havde smidt en 1-0-føring over styr og tabt 1-2 til Wolverhamptons ti mand.
Den tidligere Luton-manager forlod banen med det samme efter slutfløjt, og det var han heller ikke synderligt stolt over på pressemødet efterfølgende.
- Det har jeg aldrig gjort før i mit liv, forklarede Jones efter kampen ifølge BBC og fortsatte.
Artiklen fortsætter efter billedet

- I 390 kampe har jeg aldrig nogensinde gjort det. Men jeg er ikke sikker på, at det havde vist respekt, hvis jeg var gået rundt og havde klappet.
- Jeg har en masse følelser for at være ærlig. Jeg er virkelig skuffet. Vi havde kontrol over kampen. Da de røg ned på ti mand, blev vi en smule ængstelige, men jeg synes, at vi kontrollerede kampen.
Southampton ligger sidst i Premier League med 15 point og tre nederlag i streg.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Wolverhampton
Southampton
Premier League

























