Det endte målløst, da Randers FC søndag gæstede Silkeborg IF i 3F Superligaen.
Dermed er Randers på syv kampe i træk uden sejr, hvis man kigger på alle turneringer.
Efter kampen lagde Randers-træner Rasmus Bertelsen ikke skjul på, at det er en svær periode for kronjyderne.
Han efterlyste i samme ombæring lidt mere skarphed foran mål.
- Vi er i en udfordrende periode med en masse tætte kampe, hvor det ofte ikke ender med en sejr.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi skal blive ved med at bevare optimismen i vores spil. Vi havde chancen til at afgøre kampen, det tager vi med, men det er klart, jeg savner også kvalitet i afslutningerne.
- Det er ikke altid uheld og marginaler, nogle gange handler det også om kvalitet.
Ifølge Bertelsen kunne de manglende mål mærkes i omklædningsrummet efter slutfløjt.
- Der var flere af offensivspillerne, som var lidt pressede efter kampen. De vil selvfølgelig gerne score, og det gør ondt på dem, når det ikke lykkes - specielt i den periode, vi befinder os i lige nu, udtalte Randers-træneren til Bold og resten af den skrevne presse.
Randers FC er aktuelt nummer ni i 3F Superligaen. Du kan finde stillingen her.

Få Braithwaite hjem til Superligaen
Ugens Suppe | Afsnit 3Kan vi få Martin Braithwaite hjem til Superligaen? I anledningen af Kasper Junkers retur til Danmark kigger vi på, hvilke danske spillere i det store udland, vi gerne vil have hjem.
Læs mere

Randers FC
3F Superliga






































