

Fredag aften tog Randers en tiltrængt 2-0-sejr over Vejle.
Det er første gang siden d. 5. oktober, at Randers snupper de tre point i Superligaen, og det gjorde de på mål scoret af Elies Mahmoud og Warren Caddy.
Efter kampen var Randers-træner Rasmus Bertelsen glad for, at det var de offensive kræfter, som stod for målene:
- Jeg er rigtig glad for, at det er vores offensivspillere, der får scoret. Vi skal have nogle flere franskmænd, for det er dem, der er mål i, siger han med et smil.
Elies Mahmoud er franskmand, mens Caddy er født fransk og opvokset i landet, men han repræsenterer Madagaskar i landsholdsregi.
Tidligere har franske Florian Danho huseret i Randers-offensiven.
Artiklen fortsætter efter billedet

Rasmus Bertelsen fortæller, at Warren Caddy, der scorede på straffespark mod Vejle, kommer til at være klubbens skytte fra ellevemeterpletten.
- For Elies var det kronen på værket, efter han har set livlig ud i et par kampe, hvor han har gjort det besværligt for modstanderen.
- Vi skal også hylde, at Caddy får klappet det første mål ind, når han er hentet ind for at blive topscorer. Det er ikke nemt at gå ind og sparke straffespark, når man har nul mål for sin helt nye klub.
- Det er en opgave for ham. I kan prøve at tjekke, hvordan han har sparket straffe tidligere. Det er han relativt dygtig til, afslutter Randers-chefen.
Randers' næste kamp er mod Fredericia.

Dansk oprejsning i Europa
Hattrick | Afsnit 164Efter en jammerlig første uge for de danske hold i Europa, slog AGF, FCK og FCN tilbage i denne uge, mens FCM skuffede på ny. Vi ser nærmere på koefficientregnskabet.
Læs mere

Randers FC
3F Superliga

























