La Liga -Betis-legende tangerede vild La Liga-rekord i sin sidste kamp
Foto: Cristina Quicler/AFP/Ritzau Scanpix
2023-06-05 19:57:00
Foto: Cristina Quicler/AFP/Ritzau Scanpix

Betis-legende tangerede vild La Liga-rekord i sin sidste kamp

Real Betis-ikonet Joaquin Sanchez tangerede rekorden for flest La Liga-kampe nogensinde i sin sidste kamp for hjerteklubben.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

En Real Betis-legende takker af.

41-årige Joaquin Sanchez stopper karrieren denne sommer, og det bliver med en fornem rekord i bagagen.

Betis-anføreren nåede 622 kampe i La Liga, og det er en tangering af Andoni Zubizarretas rekord for flest kampe nogensinde i den bedste fodboldrække i Spanien.

Hans sidste kamp i karrieren blev 1-1-opgøret mod Valencia søndag.

Joaquin startede karrieren i Betis' ungdomsafdeling og nåede forbi Valencia, Malaga og Fiorentina, inden turen gik hjem til Betis i 2015, hvor han har spillet siden.

I de historiske 622 La Liga-kampe bidrog han med 78 mål og 68 oplæg, og sideløbende med sin klubkarriere har han optrådt 51 gange for Spanien, hvor han også har scoret fire mål.

I alt står han noteret for 488 kampe for Betis med 65 mål og 46 assists til følge.

Joaquin får en testimonial-kamp den 6. juni, hvor overskuddet går til kræftramte børn.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

8 kommentarer

Se kommentarer
Annonce