2023-12-21 21:01:22

Betis stak en kæp i Girona-hjulet

Girona så længe ud til at slå Real Betis 1-0, men kort før tid udlignede Betis og fik 1-1 mod La Ligas tophold. Girona fører nu rækken med tre point ned til Real Madrid.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

La Liga - 18. runde

FT

BET

1 - 1

GIR

39'
01
Artem Dovbyk
Mål på straffe
88'
11
Germán Pezzella
Mål

Sensationsklubben Girona skulle torsdag aften i aktion i La Liga, da der ventede en udekamp mod Real Betis.

Girona kunne med en sejr udbygge forspringet ned til Real Madrid på andenpladsen, mens Betis skulle bruge point for at holde sig inde i kampen for europæisk fodbold.

Første halvleg forløb uden de helt store chancer, men kort før pausen fik Girona tildelt et straffespark.

Den tidligere FC Midtjylland-angriber Artem Dovbyk fik ansvaret for at sparke, og han var stensikker fra pletten. Ukraineren scorede til 1-0 og noterede sig således for 11. sæsonmål i La Liga.

Der blev ikke scoret yderligere i første halvleg, derfor gik Girona til pause med en smal føring.

Kort inde i anden halvleg havde Dovbyk en god mulighed for at fordoble sin måltotal, men angriberen sendte sit forsøg lige forbi mål.

Artiklen fortsætter efter billedet

La Liga -Betis stak en kæp i Girona-hjulet
Foto: Cristina Quicler/AFP/Ritzau Scanpix

Mod slutningen faldt Girona længere tilbage på banen i et forsøg på at forsvare resultatet hjem.

To minutter før tid gik den ikke længere for gæsterne.

Betis fik et hjørnespark, hvor bolden blev slået i feltet. Efter lidt tilfældigheder havnede den for fødderne af German Pezzella, som tordnede kuglen op i nettaget til 1-1.

I tillægstiden var Girona to gange tæt på at komme foran 2-1, men det lykkedes ikke at svare igen, og derfor endte det med en pointdeling.

Resultatet betyder, at Girona nu fører La Liga med tre point ned til Real Madrid på andenpladsen. Kongeklubben kan overtage førstepladsen senere torsdag aften mod Alaves.

Sociedad skuffede
Andetsteds skulle Real Sociedad på besøg hos Cadiz, men det udviklede sig til et målløst opgør, som endte 0-0. Dermed smed Sociedad dumme point i topkampen, mens Cadiz rykkede en smule længere væk fra nedrykningsstregen. 

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

La Liga - 18. runde

FT

BET

1 - 1

GIR

39'
01
Artem Dovbyk
Mål på straffe
88'
11
Germán Pezzella
Mål
Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce