2020-12-05 17:27:13

Bielefeld holdt smal føring hjem mod Mainz

I bunden af Bundesligaen tørnede Bielefeld og Mainz lørdag sammen i et opgør, der efter en effektiv hjemmepræstation endte i en 2-1-sejr til Bielefeld.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Bundesliga - 10. runde

FT

BIE

2 - 1

MAI

21'
10
Manuel Prietl
Mål
31'
20
Ritsu Doan
Mål
82'
21
Kevin Stöger
Mål

Lørdag eftermiddag var der lagt op til et vaskeægte bundopgør, da Bielefeld på 17. pladsen tog imod Mainz på 16. pladsen.

Bielefeld indledte sæsonen med en sejr og et uafgjort resultat, som de siden fulgte op med syv nederlag i syv mulige.

Mainz trådte ind på græstæppet med en sejr og to uafgjorte resultater fra de tre seneste opgør, så gæsterne kunne ét point foran hjemmeholdet notere sig for en smal favoritværdighed.

Begge mandskaber skabte flere optræk til chancer, men det var Bielefeld, som efter 21 minutter kunne bringe sig foran.

Manuel Prietl forsøge sig langt ude fra feltet, og da bolden blev rettet af undervejs, var Robin Zentner i målet chanceløs på stregen. 1-0.

Ti minutter efter var det Ritsu Doans tur til at finde på en jubelscene. Efter 31 minutter vristede han sig fri af tre modstandere, og på kanten af feltet sparkede han resolut bolden i mål langs stolpen. 2-0.

I anden halvleg fortsatte Bielefeld med at skabe flere målchancer mod Mainz, der trods et snævert spilovertag kæmpede med at forløse boldomgangen til muligheder.

Bielefeld formåede ikke at score på deres chancer, og med otte minutter tilbage af opgøret kunne Mainz så skabe spænding i opgørets slutfase.

Kevin Stroger stod rigtigt placeret, da han få meter fra stregen fik serveret bolden på et hårdt sparket indlæg, som han let vekslede til målet til 2-1.

Mainz fik ikke udnyttet det momentum, de skabte ved udligningen, og uden de store optræk til chancer holdt Bielefeld den snævre føring hjem.

Resultatet betyder, at Bielefeld overtager 16. pladsen to point foran Mainz, der altså falder til 17. pladsen.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Bundesliga - 10. runde

FT

BIE

2 - 1

MAI

21'
10
Manuel Prietl
Mål
31'
20
Ritsu Doan
Mål
82'
21
Kevin Stöger
Mål
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce