2025-02-26 16:50:00

Biereth imponerer stort: Ingen i Frankrig er i tvivl

Mika Biereh har for alvor slået sit navn fast i fransk fodbold. Det er U21-landstræner Steffen Højer imponeret over. Men er det nu tid til, at Biereth skal op på A-landsholdet?

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Ligue 1 - 24. runde

FT

MON

3 - 0

REI

Mika Biereth er på ingen tid kommet på alles læber i Fodbolddanmark.

Det danske stortalent har siden tiden i Arsenal imponeret stort, hvor han først skød den østrigske liga i sænk i Sturm Graz-trøjen.

Det førte i vinter til et skifte til Monaco i Frankrig, hvor Biereth har fortsat sin imponerende udvikling og scoret mål på samlebånd med blandt andet to hattricks.

Vi har altså at gøre med en dansk angriber, som i den grad har medvind i denne tid.

Men er det nu tid til, at Biereth skal en tur op på A-landsholdet?

- Der er jo ikke noget, der er utænkeligt, når man arbejder med en ung og dygtig spiller, siger U21-landstræner Steffen Højer til Bold.

Højer har de seneste år haft stor gavn af Biereth på U21-landsholdet, men landstræneren er da også klar over, at angriberen kan være tabt.

- Vi er sindssygt stolte af, at vi har haft helt vanvittige syv spillere fra årgangene på U21-landsholdet, som er blevet udtaget til A-landsholdet de sidste par år.

Artiklen fortsætter efter billedet

Ligue 1 -Biereth imponerer stort: Ingen i Frankrig er i tvivl
Foto: Manon Cruz/Reuters/Ritzau Scanpix

- Nu er der jo nye folk, der springer i øjnene, og måske er det også en, som Brian Riemer vælger at tage med. Det venter jeg selvfølgelig også spændt på. Jeg vil kun glæde mig over det.

Alle kender ham i Ligue 1
Det er i marts, at det danske A-landshold skal spille to vigtige kampe mod Portugal i Nations League.

Og her er Mika Biereth kommet ind fra højre, da han har vist sin målfarlighed flere steder. Nu gør han det endda i Ligue 1.

Steffen Højer glæder sig da også over, at Biereth har haft en imponerende udvikling med nogle gode beslutninger på og udenfor banen.

- Jeg synes jo, Mika har truffet nogle gode klubvalg. Han er faktisk blevet lejet ud tre gange til Belgien, Skotland og til sidst Sturm Graz i Østrig.

- Det er en fantastisk klub og række at komme til som angriber, fordi det er et af de bedste hold dernede. Samtidig er kampene lidt mere åbne, og der er lidt flere målchancer.

- For en angriber som Mika, som er helt ekstremt kynisk og dygtig foran mål, har det bare været et godt match. Man skal også arbejde hamrende hårdt, og der har han også fået lagt på.

Det har Ligue 1 da også fundet ud af nu.

I seks kampe har Biereth leveret syv mål og et enkelt assist, hvor den danske angriber fra dag ét har leveret varen.

- Vi tager alle sammen hatten af for det, som han gør i Monaco. Det er bare et klassehold, og nogle gange skal man lige etablere sig og lære det hele at kende. Men de allerdygtigste spillere lærer jo hurtigt at adaptere sig ind på fodboldholdet.

- Der må man bare sige med Mika, at der er ingen i den franske liga, som er i tvivl om, hvem han er nu. Det er vildt imponerende.

Foto: Valery Hache/AFP/Ritzau Scanpix

Klar til A-landsholdet?
Mika Biereth har i denne sæson bevist sig på det højeste niveau.

Det er blevet til mål i Champions League og i Ligue 1, og derfor har han gjort god reklame for sig selv i forhold til en udtagelse til det danske A-landshold.

Er han klar til landsholdet nu?

- Det kedelige svar er, at det bestemmer Brian Riemer. Hvis han synes, at Mika er klar, så er han klar. Jeg er helt sikker på, at hvis Brian vil udtage ham, så siger Mika: 'Ja! Jeg er klar'.

- Mika har den selvtillid, som man skal have som angriber. Han vil aldrig være tilfreds med at gå fra en kamp , hvis ikke han har scoret.

Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Hvis Biereth ender med at blive udtaget til A-landsholdet, kan de mange danske fans godt glæde sig.

- Hele hans spillestil er bygget op på, at han ligger og tager de her små løb omkring feltet. 

- Han behøver ikke nødvendigvis at have 1000 boldberøringer under en fodboldkamp, men lige så snart man kommer op i nærheden af feltet, tager han nogle ekstreme intelligente løb. 

- Hvis man så ser på de chancer, som han får, behøver han ikke særlig mange af dem. Han er nemlig dygtig til at afslutte dem, og det har alle nu fået set.

Det var i vinter, da Sturm Graz valgte at sælge Mika Biereth, men det var bestemt ikke planen.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Ligue 1 - 24. runde

FT

MON

3 - 0

REI

Annonce

11 kommentarer

Se kommentarer
Annonce