Sydbank Pokalen -BIF-back vil have pokalguld og SL-bronze
2019-04-05 08:30:02
Foto: Getty Images

BIF-back vil have pokalguld og SL-bronze

Brøndbys Jens Martin Gammelby jubler over endnu en plads i pokalfinalen og jagter nu en pokaltriumf og tredjepladsen i Superligaen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - semifinale

FT

BIF

1 - 0

AaB

13'
10
Kamil Wilczek
Mål
90'
10
Ante Erceg
To gule kort

Jens Martin Gammelby er klar til sin anden pokalfinale i træk, efter han og Brøndby torsdag besejrede AaB med 1-0.

Gammelby var i sidste sæson oppe imod Brøndby, da han tabte finalen sammen med Silkeborg.

Han ser frem til endnu en finale og håber på, at han denne gang kan stå som vinder efter kampen, mens en bronzemedalje i Superligaen også er vigtig for klubben.

- Det betyder meget for os at stå i pokalfinalen. Vi har ikke førstepladsen i Superligaen at spille for, så det her er det trofæ, vi kan spille for, siger Gammelby.

- Vi prioriterer selvfølgelig Superligaen og har en tredjeplads, vi jagter, men vi vil gerne have fat i begge dele, siger Gammelby og udtaler om torsdagens semifinale:

- Sejren var forjent, for vi havde ok kontrol og styr på det. De har nogle rigtig gode individualister, som er svære at lukke ned for over 90 minutter, og de kom selvfølgelig til lidt, men vi havde også selv nogle rigtig store chancer, vi kunne have sparket ind.

Mens Brøndby i sidste sæson besejrede Gammelby og Silkeborg, er modstanderen i denne sæson FC Midtjylland.

Gammelby tror på Brøndbys chancer for endnu en triumf.

- Vi skal ramme en dag med topniveau, men vi kan godt knække dem.

- Jeg så FCM's kamp mod OB, hvor OB kom rigtig godt ud til kampen, men Paul Onuachu kan gøre ondt på de fleste forsvarsspillere.

- De har dødbolde, fysik og er rigtig svære at nedbryde. Vi har løbevillighed og fightervilje, så det skal vi bringe, siger Gammelby.

Finalen i maj er Brøndbys tredje pokalfinale i træk.

mikkel@bold.dk

Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - semifinale

FT

BIF

1 - 0

AaB

13'
10
Kamil Wilczek
Mål
90'
10
Ante Erceg
To gule kort
Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce