2021-02-01 12:06:48

BIF-talent sigtet efter fest: Jeg har undskyldt

Brøndbys Anis Ben Slimane brød i weekenden forsamlingsforbuddet og blev derfor sigtet og fik en bøde på 2.500 kroner. Det bekræfter han overfor Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Mandag har Brøndby-talentet Anis Ben Slimane måttet undskylde overfor sine holdkammerater, sin cheftræner og fodbolddirektør i Brøndby, Carsten V. Jensen, fordi han i weekenden brød forsamlingsforbuddet og siden blev sigtet og fik en medfølgende bøde på 2.500 kroner.

Det bekræfter han overfor Ekstra Bladet, hvor han forklarer, at han kortvarigt var til stede til en fest med 46 deltagere, fordi han skulle hente en veninde, som han ikke kunne få kontakt til ude foran boligen, hvor veninden var til fest.

- Da jeg træder ind, kan jeg se, at der er en masse mennesker, og jeg får derfor hurtig fat på hende, så jeg kan køre hende hjem, men på vej ud ad døren bliver vi bedt om at blive i lejligheden af politiet, der i mellemtiden er mødt op, siger Slimane til avisen og fortsætter:

- På den baggrund får jeg en bøde, og det tager jeg det fulde ansvar for. Jeg skulle ikke have gået ind i lejligheden, og jeg har i dag undskyldt overfor Carsten V Jensen, Niels Frederiksen og mine holdkammerater.

Brøndby-direktøren Carsten V. Jensen siger til Ekstra Bladet, at Brøndby har accepteret forklaringen og undskyldning fra den 19-årige Brøndby-midt.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce
Annonce

48 kommentarer

Se kommentarer
Annonce