152 Premier League-kampe og senest et mesterskab med Napoli.
29-årige Philip Billing har oplevet meget på den store scene, men i de næste år giver han alt for, at FC Midtjylland igen skal stryge til tops i Superligaen og få europæisk succes.
I et interview med DR reflekterer Billing blandt meget andet over sin fremtoning på banen, der har medført en del misforståelser igennem årene.
- Det meste af min karriere er jeg blevet misforstået. Jeg er høj og ranglet, og mit kropssprog er på en måde, som folk kan tolke alt muligt ind i. Jeg ser lidt nonchalant ud på banen, men det er jo bare sådan, jeg spiller fodbold.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det har jeg accepteret, og når man spiller godt, så synes folk, man er en Rolls Royce, der glider elegant rundt på banen. Men når det går dårligt, så bliver man set som en, der er ligeglad med fodbold, siger Philip Billing til DR.
Lørdag kan Billing spille sit første lokalbrag mod Viborg, som gæster MCH Arena klokken 18.

Bo Svensson afviser FCK-opsigelse
Hattrick | Afsnit 14FC København tog en flot 2-0-sejr over FC Nordsjælland i Parken, hvor et banner omkring en Bo Svensson-opsigelse kom i fokus. Cheftræneren afviser dog, at det kan komme på tale.
Læs mere
FC Midtjylland
3F Superliga




























