

Højt at flyve, dybt at falde.
I sidste weekend smadrede Liverpool rivalerne fra Manchester United med vanvittige 7-0, men lørdag kom Jürgen Klopps tropper i den grad ned på jorden igen.
Bournemouth kæmpede sig nemlig til en 1-0-sejr på eget græs, og det var danske Philip Billing, der blev den store helt.
Dango Ouattara løb fra Virgil van Dijk efter en lille halv time og fandt midt for mål Billing, som sikkert styrede bolden i nettet.
Liverpool havde svært ved for alvor at få det til at flyde, men fik en gylden chance midtvejs i anden halvleg i form af et straffespark.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det bragede Mohamed Salah dog forbi stolpen, så det endte med en hjemmesejr.
Nederlaget til Liverpool betyder, at klubben misser chancen for at spille sig op på siden af Tottenham på Premier Leagues fjerdeplads og må nøjes med en foreløbig femteplads.
Både Newcastle, Brighton og Brentford har kampe i hånden og kan overhale Liverpool.
Bournemouth spiller sig med sejren over stregen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Liverpool
Bournemouth
Premier League
























