2026-09-08 16:00:00

Birk dækker Brøndby og Boilesen FCK: Intet problem

TV 2 Sports chefredaktør sætter flere ord på Frederik Birks forskellige roller i fodbolddækningen og ser intet problem i at benytte eksperter, der har været tæt knyttet til bestemte klubber.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 8. runde

fredag 11. sep

FCK

vs

ACH

I disse dage er det præcis et år siden, at Frederik Birk blev fyret som cheftræner i Brøndby.

Mandag kom det frem, at Birk har landet nyt job som ekspert hos TV 2 Sport, og i den funktion kommer han til at dække Brøndby på lige fod med alle andre klubber.

- Frederik Birk kommer til at dække Superligaen herunder også Brøndby, fortæller Kristian Bech Josefsen, der er chefredaktør hos TV 2 Sport.

- Frederik er en dygtig analytiker, som skal analysere spillet på linje med vores andre eksperter, som også har en fortid i dansk fodbold. Vores eksperter ser på spillet og udtaler sig om, hvad de ser på banen. Det ligger i den fodboldfaglighed, som de har.

- Frederik har bl.a. en Pro-træner-licens, som han kan trække på i den forbindelse.

I Superliga-dækningen indgår også den tidligere landsholdsspiller Nicolai Boilesen, der forlod FC København i sommeren 2025 efter ni år i klubben.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Birk dækker Brøndby og Boilesen FCK: Intet problem
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Kort efter startede Boilesen hos TV 2 Sport og dækkede også FCK, som han netop havde været en del af.

- Vores eksperter er tæt knyttet til fodbolden. De har naturligvis spillet eller trænet i klubber, før de kom til TV 2, men så længe de forholder sig fagligt og nøgternt til det, der foregår på banen, og giver vores brugere indsigt, der styrker forståelsen for spillet og mekanismerne i fodbolden, kan de optræde som ekspert, siger Kristian Bech Josefsen.

263390
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Forskellige roller
Spørger man Frederik Birk selv, har han absolut intet problem med at skulle dække Brøndby.

- Det har jeg det rigtig fint med. Vi skal jo huske på, at jeg selvfølgelig skal dække bredt, men Brøndby er jo naturligvis en klub, som jeg kender til, og jeg har også stået i spidsen for dem.

- Men mit afsæt for at gå ind i det her er jo bolden for øje. Forstå mig ret: Uanset om jeg skal analysere og vurdere Brøndby, så vil det være den samme opgave, som hvis jeg skulle analysere og vurdere et hvilket som helst andet hold i Superligaen.

- Så på den front bliver det substansen og indholdet af det, jeg ser, som vil være genstand for analysen og formidlingen, siger Birk i et interview med Bold.

263391
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Som udgangspunkt skal Frederik Birk dække Superligaen på skrift og landsholdet på TV.

Den forskel forklarer Kristian Bech Josefsen således:

- Vi har tilknyttet Frederik Birk til vores digitale formidling på sport.tv2.dk for give vores brugere en endnu mere intens dækning af dansk fodbold på den platform. Det giver brugerne endnu mere analyse, indsigt og viden om en af vores store rettigheder, Superligaen.

- Derudover har vi ønsket at prøve Frederik af på Nations League-dækningen, da vi er overbeviste om, at han vil være godt selskab der i samarbejde med Signe Vadgaard og Nicoline Caspersen, lyder det fra TV 2 Sports chefredaktør.

Podcast Cover

Riemer lurer på Superliga-kaniner

Hattrick | Afsnit 16

Brian Riemer holdt ekstra godt øje med en række spillere, da FC Midtjylland og FC Nordsjælland mandag aften spillede 2-2.

Læs mere
-17:17

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 8. runde

fredag 11. sep

FCK

vs

ACH

Annonce

25 kommentarer

Se kommentarer
Annonce