2025-08-01 07:58:00

Birk efterlyser skarphed: Der skal leveres på den store scene

Hvis der skal leveres på den store scene, skal Brøndby være skarpere foran mål, fortalte Frederik Birk efter kampen mod HB Tórshavn. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Brøndby
Artiklen fortsætter efter indholdet

ECL-kval - 2. runde

FT

BIF

1 - 0

HBT

31'
10
Sho Fukuda
Mål

Maksimumpoint i Superligaen og videre i Europa. 

Brøndby har på papiret fået en god start på sæsonen, men både spillere og stab savner skarphed og mål. 

Det har de foregående tre kampe understreget.

- Den manglende skarphed var ved at koste os point Farum, og den var ved at koste os avancement i dag. Den skal vi finde frem, hvis vi har større ambitioner. Og det har vi, lød det fra cheftræner Frederik Birk efter torsdagens 1-0-sejr over HB Tórshavn.

Hvordan gør du det? 

Artiklen fortsætter efter billedet

ECL-kval -Birk efterlyser skarphed: Der skal leveres på den store scene
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

- Vi tager det med på træningsbanen, men der ligger også noget i at tage træningsbanen med ind på den her arena, hvor der er så meget tryk på. Selvom vi er unge, og vi udvikler os, så skal der leveres på den store scene.

Du har givet udtryk for, at du er tilfreds med dine offensive muligheder. Er det forsimplet at sige, at I mangler en målscorer?

- Ja. 

- Kotaro Uchino kommer til chancerne. Både i Farum og i dag. Han har en kæmpe chance. Så mangler vi, han får den smidt i kassen. Det arbejder vi på. Det skal nok komme. 

- Men var han ikke kommet til noget, så havde jeg nok tænkt 'okay, så er det måske lidt faretruende'. For Filip Bundgaard kan ikke spille alle minutter. Clement Bischoff spiller ikke nier. Det gør Vallys heller ikke. 

- Jeg havde bare håbet, jeg kunne have sat 'tjek' ved Kotaro, så havde det været helt i top.

Brøndby tog en arbejdssejr over FC Nordsjælland på 1-0 i søndags, mens en samlet 2-1-sejr over HB Tórshavn sendte de blågule videre i Conference League. 

Kampene har dog haft det til fælles, at Brøndby har scoret for lidt. 

- Jeg kan godt stå og råbe og blæse dem fremad, men de kan ikke høre mig alligevel. Til sidst skal spillerne få taget det ansvar og gjort det færdigt. Der handler det om, hvor godt de er trænet.

Men selvom flere af de fremmødte fans bed negle til det sidste på Brøndby Stadion torsdag aften, var Frederik Birk rolig nok.

- Hvis ikke jeg kan holde mig cool i sådan en situation, så skal jeg ikke være cheftræner for Brøndby. Jeg er der, og jeg vil vinde, men det får mig ikke til at frygte noget som helst.

Brøndby får islandsk modstand i næste runde i Conference League, hvor Vikingur Reykjavik venter. 

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

ECL-kval - 2. runde

FT

BIF

1 - 0

HBT

31'
10
Sho Fukuda
Mål
Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce