2025-08-04 07:17:00

Birk roterer: Ellers kommer regningen

- Vi roterer i truppen, fordi vi skal have friske ben og præstere i flere turneringer lige nu, siger Frederik Birk.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold I Brøndby
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 3. runde

FT

BIF

0 - 2

VFF

44'
01
Yonis Njoh
Mål
52'
02
Anosike Ementa
Mål

Da Brøndby søndag løb på banen mod Viborg, var der fire ændringer i startformationen i forhold til det hold, Frederik Birk sendte på banen mod HB Torshavn i torsdags.

Og det vil være billedet de næste uger, hvor Brøndby kæmper for at kvalificere sig til Conference League ligaspil.

Brøndby spiller på flere heste, hvor der både skal præsteres i Superligaen og samtidig leveres i Europa.

- Vi roterer ikke for rotationens skyld, indleder Frederik Birk og uddyber:

- Lige nu kigger vi ind i mange kampe. Derfor handler det om at have friskhed i benene, så vi kan præstere, hvad der skal til.

- Vi skal for alt i verden ikke producere skader. Derfor vil det være manglen på rettidig omhu, hvis vi ikke tænker på at rotere. Og gør vi ikke det, kan jeg love dig for, at der kommer en regning om to uger, siger Frederik Birk med henvisning til de skader, han forventer vil opstå uden rotation.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Birk roterer: Ellers kommer regningen
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

I torsdags sparede han Nicolai Vallys og Noah Nartey. Søndag sad Daniel Wass og Clement Bischoff på bænken fra start.

Det gav chancen fra start til Stijn Spierings og Sho Fukuda. Det var dog ingen stor succes. Begge blev udskiftet undervejs i nederlaget til Viborg.

- Vi har en trup, som kan bidrage til de kampe, vi spiller lige nu. Derfor er det fuldstændig uundgåeligt ikke at tale om vi skal rotere i truppen, pointerer Frederik Birk, der dog kommer med en lille erkendelse i den forbindelse:

- Men det er klart, at hvis det, vi leverede mod Viborg, er præstationsniveauet, hvor vi ikke kan finde mere energi, så skal jeg måske rotere mere eller højde på det, vi kan og skal præstere, fastslår Brøndby-træneren.

Brøndby spiller torsdag mod Vikingur fra Reykjavik, hvor de skal tage første skridt i tredje kval-runde frem mod play-off runden senere på måneden.

- Vi spiller rigtig mange kampe lige nu, hvor vi gerne vil være konkurrencedygtige i både Superligaen og i Europa. Der er ikke så meget tid til træning. Derfor må vi blive bedre, mens vi spiller, påpeger Frederik Birk.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 3. runde

FT

BIF

0 - 2

VFF

44'
01
Yonis Njoh
Mål
52'
02
Anosike Ementa
Mål
Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce