Brøndby smed lidt af en bombe i september, hvor Frederik Birk blev fyret og erstattet af Steve Cooper.
Siden har Birk ikke ønsket at udtale sig, og den beslutning forklarer han i en nytårshilsen til Brøndby-fansene hos fanmediet 3point.dk.
- Jeg ved, der har været, nogle vil måske mene bemærkelsesværdigt, stille for en ellers meget talende og ekstrovert træner siden fyringen i september, men det har selvfølgelig været med fuldt overlæg.
- Jeg ønskede at give den nye træner og hans team maksimal arbejdsro frem mod den flotte derbysejr og mulighed for at løbe den her efterårssæson godt i mål, og så vidste jeg, at der ville komme et lille vindue her i julepausen, hvor jeg fik mulighed for at sende jer en nytårshilsen og sige tak for kampen sammen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Fodbold er jo op- og nedture, og med kun otte måneder i jobbet var der nok lidt for mange af sidstnævnte på for kort tid, men ikke desto mindre har jeg tilladt mig her i juletiden med familien og vennerne at mindes nogle af de få fede øjeblikke, vi trods alt nåede at få sammen, siger Birk i videoen.
Frederik Birk fremhæver comebacket mod Vikingur som det klare højdepunkt og slår fast, at han nød rejsen i Brøndby i stor stil, selv om den varede langt kortere end ønsket.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere
Brøndby IF
3F Superliga
































