Championship -Birmingham-anfører går 50 procent ned i løn
2020-03-25 23:10:02
Foto: Getty Images

Birmingham-anfører går 50 procent ned i løn

Birmingham-anfører Harlee Dean har valgt at halvere sin løn i fire måneder, efter klubben spurgte om hjælp til den skrantende økonomi, mens fodbolden står stille.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Championship-klubben Birmingham har spurgt sine spillere om hjælp til at overkomme de økonomiske konsekvenser ved, at der ikke spilles fodbold, og anføreren går forrest.

Harlee Dean har i hvert fald accepteret at gå 50 procent ned i løn i de næste fire måneder.

- Jeg talte med direktør Dong et par gang tirsdag, og det er ikke en kollektiv beslutning, men en individuel en. Så alle har hver deres personlige situation, siger Harlee Dean til Talksport.

- Personligt vil jeg hjælpe, fordi jeg kan, og jeg føler, at vi bør. Jeg ville ikke have det godt, hvis jeg ikke gjorde det, og det betød, at en person i administrationen blev fyret på grund af mig.

- Forhåbentlig giver det klubben lidt stabilitet de næste måneder, mens vi har usikre tider med coronavirus og ikke spiller kampe, siger Dean.

Birmingham ligger nummer 16 i Championship.

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce