AC Milan ophævede på transfervinduets sidste dag kontrakten med kroatiske Alen Halilovic, men nu har den 24-årige offensivspiller fundet ny klub.
Championship-klubben Birmingham meddeler således, at de har skrevet en kort kontrakt med Alen Halilovic frem til sommer.
Alen Halilovic var ganske hypet, da han spillede i Dinamo Zagreb, og han blev deres yngste spiller og målscorer nogensinde med sine blot 16 år.
Han fik dog aldrig forløst potentialet i AC Milan og nåede blot tre kampe på tre år for den italienske storklub.
Alen Halilovic har spillet 10 landskampe for Kroatien, og nu skal han altså kickstarte karrieren i den engelske Championship.


Birmingham
AC Milan
Championship































