Clement Bischoff er blevet smidt af holdet og træner individuelt i Red Bull Salzburg.
Det skyldes en disciplinær hændelse under en træning, har den østrigske klub bekræftet.
Clement Bischoff selv har endnu ikke kommenteret situationen, men tirsdag delte han en 'story' på Instagram.
Her kan man se den tidligere Brøndby-spiller alene i fitness. Han har samtidig udsmykket billedet med en emoji med åbne øjne og en lukket metallynlås som mund.
Den bruges ofte til at indikere diskretion, tavshed eller at man ikke vil tale om et emne.

Lukker i
Bold var tirsdag til stede ved træningen i Red Bull Salzburg, hvor Clement Bischoff ikke deltog.
Det gjorde blandt andre Maurits Kjærgaard, der dog ikke havde lyst til at kommentere på situationen. Læs mere om det her.
En, der havde lyst til at kommentere på Bischoffs situation, var Thomas Gottsmann, der følger Red Bull Salzburg for Salzburger Nachrichten.
- Jeg kan ikke se, at Clement Bischoff har en fremtid i klubben i næste sæson. Det er forventningen, at Salzburg sælger ham, sagde journalisten til Bold.
Læs mere om det her.
Clement Bischoff har i Red Bull Salzburg spillet 24 kampe, hvor han har scoret to mål og leveret fem assist.


Salzburg
Bundesliga
































