2026-08-23 15:56:41

Drømmekasse: FCM sled sig til sejr

Dario Osorios drømmemål i Herning blev den eneste scoring i Superliga-opgøret mellem FC Midtjylland og Randers FC, hvor det væltede med chancer.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 5. runde

FT

FCM

1 - 0

RAN

28'
10
Dario Osorio
Mål

Mike Tullbergs FC Midtjylland fik søndag eftermiddag besøg af Randers FC på MCH Arena, hvor værterne nuppede alle tre point.

Det var en chilensk drømmekasse, der skabte eufori hos midtjyderne, som vandt 1-0.

Osorios drømmemål 

Det var en åben slagudveksling fra kampens første fløjt, og udeholdet kunne sagtens have været foran efter få minutter.

Martin Sjølstad driblede sig ind i feltet og afsluttede fra en spids vinkel. Elias Olafsson parerede, og returbolden endte hos Mathias Greve. Greve fik muligheden tæt under mål, men Olafsson reagerede hurtigt med endnu en redning.

Blot et minut senere var det midtjydernes tur til at levere en kæmpe chance.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Drømmekasse: FCM sled sig til sejr
Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix

Her var det Sofus Johannesen, der i stedet for at løbe ind i bolden efter et indlæg løb ind i holdkammeraten Cho Gue-sung.

Chancerne væltede ind, og efter 20 minutter var det Stanley Iheanacho, der formøblede en stor mulighed.

Iheanacho headede mod mål tæt under Jannich Storch, men forsøget gik lige akkurat forbi venstre stolpe.

FCM lurede på føringsmålet, og det kom også.

Det var en FCM-klassiker med et langt indkast, der endte med, at Randers-forsvaret gav bolden retur til en fri Osorio. Offensivspilleren tæmmede bolden med låret og hamrede den efterfølgende med venstrebenet ind i højre side af målet, uden at Jannich Storch kunne stille noget op.

Kort før pausen havde Iheanacho muligheden for at udbygge føringen, men denne gang ramte kuglen stolpen.

Manglende Randers-skarphed 

Anden halvleg startede præcis som første: med to offensive mandskaber, der jagtede chancer.

Hjemmeholdet lugtede blod og blev ved med at presse på.

Særligt Iheanacho og Johannesen var to offensive våben, der gjorde ondt på Rasmus Bertelsens mandskab.

Randers havde til gengæld Elies Mahmoud, der var oplagt i Herning.

Han var tæt på en scoring i det 60. minut, men Magnus Jensen kom heroisk på tværs og blokerede forsøget.

Det blev Jensens sidste aktion, inden han blev skiftet ud. Forsvarsspilleren havde tidligere i opgøret modtaget et gult kort.

Ni minutter senere var Mahmoud igen på spil, og denne gang ramte han stolpen.

Randers manglede skarpheden, og det blev fortællingen om søndagens opgør på MCH Arena.

FCM er fortsat ubesejret efter fire runder og har nu ti point.

Randers tabte for anden kamp i træk og har dermed fire point efter fire opgør.

Kronjyderne møder AGF i næste Superliga-runde, mens FCM møder Silkeborg.

Podcast Cover

Kan AGF levere nyt mirakel?

Hattrick | Afsnit 3

Vi starter dagens Hattrick med et opkald til Lissabon, hvor Bolds udsendte i Portugal kommer med en beretning fra AGF's 1-3-nederlag til Benfica i Europa League-kvalifikationen.

Læs mere
-15:21

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 5. runde

FT

FCM

1 - 0

RAN

28'
10
Dario Osorio
Mål
Annonce

6 kommentarer

Se kommentarer
Annonce