

Clement Bischoff forlod i sommerens transfervindue Brøndby og rykkede til RB Salzburg.
Den 19-årige dansker er allerede faldet godt på plads både på og udenfor banen, især takket være de tre danske holdkammerater Jacob Rasmussen, Mads Bidstrup og Maurits Kjærgaard.
Det fortæller han til Bold efter U21-landsholdets testkamp mod USA fredag aften.
- De tre andre danskere har taget rigtig godt imod mig og hjulpet mig med at falde på plads. Nu er der kommet styr på min lejlighed, og jeg har fået styr på relationerne på banen og vores spillestil, så nu er jeg et rigtig godt sted.
- Jeg kendte jo Jacob Rasmussen fra Brøndby, hvor han var min anfører. De to andre er meget åbne, og det har været dejligt, at de har hjulpet mig med at finde de gode steder i Salzburg, og vi er gode til lige at tage en frokost en gang imellem, siger Bischoff.
Artiklen fortsætter efter billedet

Clement Bischoff står noteret for ni kampe for RB Salzburg med to mål og tre oplæg til følge.
Clement Bischoff satte oktober i et stort interview med Bold ord på afskeden med Brøndby IF, som var svær for Salzburg-danskeren.
Han havde faktisk ikke travlt med at skifte væk fra Vestegnen, men så opstod der en mulighed for ham.



Salzburg
Venskabskampe U21
Danmark U21



































