2025-05-18 22:30:00

Bizart Brøndby-scenarie for FCK: Hvad fanden skal vi sige?

Ingen i FCK er meget for at tale om det specielle scenarie, at Brøndby mandag kan sende guldet til hovedstaden. Men Andreas Cornelius skal nok have livescore kørende, indrømmer han. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Randers
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 31. runde

FT

RAN

0 - 4

FCK

11'
01
Jordan Larsson
Mål
44'
02
Jordan Larsson
Mål
63'
03
Rodrigo Huescas
Mål
74'
04
Andreas Cornelius
Mål

Har FCK-spillerne fjernsynet tændt mandag aften? Skal de se den sammen? Og hepper de på ærkerivalerne fra Brøndby? 

FC København spillede sig søndag aften et stort skridt nærmere guldet, da de vandt 4-0 over Randers FC i den næstsidste spillerunde af Superligaen.

Efterfølgende var jublen stor. De kan dufte det danske mesterskab, inden de i sidste spillerunde får besøg af FC Nordsjælland. 

Men allerede mandag aften kan det ende i stor jubel i FCK-lejren, hvis Brøndby slår FC Midtjylland. 

Efter 4-0-sejren gjorde FCK-spillerne dog meget for ikke at tale om Brøndby og mandagens opgør på Vestegnen. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Bizart Brøndby-scenarie for FCK: Hvad fanden skal vi sige?
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Lukas Lerager havde ikke nået at tænke over det og havde i stedet fokus på, hvad FCK selv kunne gøre. 

Victor Froholdt vidste ikke, om han skulle se kampen, men indrømmede, at ‘det ville være fint, hvis Brøndby vandt’.

I det hele taget havde københavnerne svært ved helt at finde de rigtige ord og den rette grimasse. 

Det var også tilfældet for Andreas Cornelius.

- Hvad fanden skal vi sige? Det eneste, der er at sige, er, at vi må gå ud fra, at vi skal vinde næste kamp. Så må vi se, hvad der sker i løbet af ugen, men vores fokus ligger bare på at vinde den næste. 

Angriberen ved derfor heller ikke, om han skal se opgøret på tv, som kan ende med, at FCK vinder mesterskabet fra sofaen. 

- Jeg er ikke nået så langt, men jeg tror da, at jeg har den på livescore, lød det med et lille smil på læben, inden han satte lidt flere ord på:

- Jeg tror bare, jeg ser, hvad der sker. Så tager vi det derfra. Der er også noget mentalt i, at hvis man sidder og virkelig håber på, at Brøndby vinder, og de så ikke vinder, så skal man til og forberede sig på noget andet. 

- Vi er alle fokuseret på at vinde på søndag, og så kan det være, at tingene flasker sig, men det er vi ikke herre over. Det kan vi ikke bruge et sekund på.

Får FC Midtjylland point på Brøndby Stadion, bliver det hele i stedet afgjort på sidste spilledag.

Her får FCK besøg af FC Nordsjælland, mens FCM tager imod Randers FC.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 31. runde

FT

RAN

0 - 4

FCK

11'
01
Jordan Larsson
Mål
44'
02
Jordan Larsson
Mål
63'
03
Rodrigo Huescas
Mål
74'
04
Andreas Cornelius
Mål
Annonce

26 kommentarer

Se kommentarer
Annonce