2024-11-05 20:42:49

Bizart: Grisehoved kastet på banen i brasiliansk derby

Et grisehoved blev kastet på banen, da Corinthians slog Palmeiras med 2-0 i Brasiliens største derby natten til tirsdag. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 32. runde

FT

COR

2 - 0

PAL

41'
10
Rodrigo Garro
Mål
56'
20
Yuri Alberto
Mål

En ganske bizar hændelse fandt sted, da Corinthians og Palmeiras tørnede sammen i Derby Paulista natten til tirsdag dansk tid. 

For i det 29. minut blev Palmeiras' 29-årige midtbanespiller Raphael Veiga afbrudt i at tage et hjørnespark, da et grisehoved blev kastet ind på banen. 

Corinthians-angriberen Yuri Alberto hastede hen til grisehovedet for at sparke det væk, men det var først, da han ramte det, at det gik op for ham, hvad det var. 

Og så fik han sig et chok.

- Jeg brækkede næsten min fod. Jeg troede, det var en pude, siger han til Globo Esporte TV efter kampen, der sluttede 2-0 til Corinthians. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Copa do Brasil -Bizart: Grisehoved kastet på banen i brasiliansk derby
Foto: Carla Carniel/Reuters/Ritzau Scanpix

Hån mod Palmeiras
At det lige netop var et grisehoved, der blev kastet på banen, relaterer sig formentlig til, at Palmeiras gjorde sin maskot til en gris for flere år tilbage, efter at rivaliserende fans havde hånet klubben med titlen 'grisene.' 

Det er dog langt fra hverdagskost, at der kastes et grisehoved på banen, når Palmeiras spiller. 

En lignende situation opstod i El Clasico mellem Barcelona og Real Madrid tilbage i 2002. 

Her kastede Barca-fans et grisehoved ind på banen i afsky over den tidligere favorit Luis Figo, der havde lavet det forbudte skifte til Real Madrid. 

Du kan se billeder af den bizarre hændelse i opgøret mellem Corinthians og Palmeiras nedenfor. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 32. runde

FT

COR

2 - 0

PAL

41'
10
Rodrigo Garro
Mål
56'
20
Yuri Alberto
Mål
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce