2024-10-22 20:42:32

Bizart mål og Onyedika-rødt: Milan nedlagde Brugge

AC Milan besejrede Club Brugge 3-1 i Champions League. Christian Pulisic scorede på direkte hjørnespark. Raphael Onyedika fik direkte rødt kort.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

CL - 3. runde

FT

ACM

3 - 1

CLB

34'
10
Christian Pulisic
Mål
40'
10
Raphael Onyedika
Rødt kort
51'
11
Kyriani Sabbe
Mål
61'
21
Tijjani Reijnders
Mål
71'
31
Tijjani Reijnders
Mål

Både Andreas Skov Olsen og Casper Nielsen var henvist til bænken, da Club Brugge tirsdag aften gæstede AC Milan i Champions League.

Milan var på forhånd uden point i ligaspillet, så traditionsklubben var presset til at jagte en sejr. Club Brugge havde tre point og kunne derfor spille uden pres. 

Godt en halv time inde i opgøret faldt første scoring, og den hørte til i den bizare ende.

Milans Christian Pulisic sendte et indadskruet indlæg i feltet, og bolden endte med at sejle hele vejen i nettet til 1-0.

Få minutter senere kom den tidligere FC Midtjylland-spiller Raphael Onyedika i fokus, da han kom alt, alt for sent ind i en tackling på Tijjani Reijnders. 

Efter en VAR-gennemgang gav det et direkte rødt kort. Dermed skulle de belgiske gæster spille resten af kampen i undertal.

Artiklen fortsætter efter billedet

CL -Bizart mål og Onyedika-rødt: Milan nedlagde Brugge
Foto: Gabriel Bouys/AFP/Ritzau Scanpix

Brugge skiftede to spillere i pausen, og det gav kort efter udslag.

Hugo Vetlesen lagde bolden til rette for Kyriani Sabbe, og så sparkede belgieren bolden i nettet til 1-1. Begge involverede spillere blev indskiftet i pausen.

Med udligningen duftede Brugge en overraskelse, men Milan slog tilbage og satte hurtigt tingene på plads.

Reijnders dukkede efter en time op i feltet og sparkede helt fri Milan foran med en let scoring. Ti minutter senere var opskriften den samme. Hollænderen modtog en tværbold i feltet, og så sparkede han hjemmeholdet på 3-1.

Få minutter før tid pandede 16-årige Francesco Camarda bolden i nettet til 4-1, men målet blev kaldt tilbage for offside. Derfor endte kampen 3-1 til Milan.

Med resultatet er både Milan og Club Brugge på tre point efter tre kampe. Du kan finde stillingen her. 

Andreas Skov Olsen blev skiftet ind efter 70 minutter. Casper Nielsen kom på banen efter 83 minutter. 

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

CL - 3. runde

FT

ACM

3 - 1

CLB

34'
10
Christian Pulisic
Mål
40'
10
Raphael Onyedika
Rødt kort
51'
11
Kyriani Sabbe
Mål
61'
21
Tijjani Reijnders
Mål
71'
31
Tijjani Reijnders
Mål
Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce