AC Horsens måtte fredag aften rejse tomhændet fra Parken efter et 0-2-nederlag til FC København.
Alligevel var cheftræner Nicki Zimling ikke kun utilfreds med det, han så fra sit mandskab.
Oprykkerne kom bagud efter bare syv minutters spil, men efterfølgende fandt gæsterne fodfæste.
- Jeg står tilbage med en følelse af, at vi skulle finde vores fødder i starten af kampen. Vi skulle ryste det af os at stå i nationalarenaen. Men som kampen skred frem, synes jeg, at vi langsomt blev bedre og bedre.
- Vi fik også vist, at vi kan konkurrere, og det er jeg selvfølgelig glad for. Men det er ærgerligt, at vi lige skulle bruge lidt tid på at komme i gang.
Artiklen fortsætter efter billedet

Zimling hæfter sig samtidig ved den fremgang, han generelt ser hos sit mandskab, der lå nummer seks i Superligaen inden runden.
- Jeg ser et hold, som udvikler sig fra kamp til kamp, og som tager nogle gode skridt i øjeblikket.
- Det er et enormt arbejdsomt hold, og det er vejen frem. Hvis vi kan blive ved med det, får vi en rigtig god udvikling i holdet og bliver bedre og bedre.
AC Horsens har indtil videre hentet 10 point i de første otte spillerunder.

Kan FCK spille i Brøndby?
Hattrick | Afsnit 19Ingen finalister må have hjemmebane i pokalfinalen, men kan FCK så spille i Brøndby, eller skal opgøret til Jylland? Du får alt det nyeste i dagens afsnit af Hattrick.
Læs mere
AC Horsens
3F Superliga


























