Spillerforening har torsdag præsenteret sin nye bestyrelse, hvor fem nye bestyrelsesmedlemmer er valgt ind.
FC Københavns Andreas Bjelland er ny mand i bestyrelsen, og han får selskab af sine Superliga-kolleger Jesper Hansen og Kristoffer Pallesen, der spiller i henholdsvis FC Midtjylland og AaB.
Kvindelandsholdets og Evertons Nicoline Sørensen er også valgt ind i bestyrelsen, og det samme gælder for Nicolai Larsen, der spiller i Guingamp.
- Jeg er ikke i tvivl om, at de bliver en gevinst for Spillerforeningen. Det er fem engagerede personer, vi byder velkommen til i bestyrelsen, som jeg - og resten af bestyrelsen - glæder sig til at arbejde sammen med, siger bestyrelsens formand, Jeppe Curth til foreningens hjemmeside.
De fem nye bestyrelsesmedlemmer erstatter de afgående medlemmer, som er Rasmus Festersen, Esben Overgaard-Rejnholdt, Kristian Kirk, Kenneth Emil Petersen og Patrick Kristensen.
Spillerforeningen oplyser i samme omgang, at Jeppe Curth fortsætter som formand for bestyrelsen.


































