I januar satte Andreas Bjelland punktum for sin aktive fodboldkarriere, der har budt på lidt af hvert.
Lyngby, FC Nordsjælland, Twente, Brentford og FC København, inden cirklen blev fuldendt i den kongeblå trøje.
Og så er der landsholdet.
Bjelland opnåede 29 optrædener i rødt og hvidt, men den dag i dag nager det ham stadig en smule, at han aldrig nåede at få skrevet VM på cv’et.
I 2018 regnede Bjelland ellers med det, i og med han havde spillet fast sammen med Simon Kjær op til slutrunden.
Trods nogle mindre skadesproblemer var Bjelland ikke i tvivl.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er min side af historien, og der er sikkert nogle, der har en anden, men jeg følte sagtens, at jeg kunne nå at blive klar til slutrunden. Det var der så nogle fysioterapeuter og læger på landsholdet, der ikke mente, og så kan man snakke om spillere, der var mere skadet end mig, som var med alligevel.
- Den var grim, og det ramte mig rigtig, rigtig hårdt at blive sorteret fra. Jeg kan huske, at jeg stod ved bagagebåndet i Kastrup, da Hareide kom og prikkede mig på skulderen og sagde, at jeg ikke skulle med, og den ramte mig.
- Jeg havde godt luret på Hareide og nogle af spillerne, at der var nogle, der vidste noget, men ikke rigtig turde sige det, fortæller Bjelland i nyeste afsnit af ’Bold i bakspejlet’.
I podcasten vendes blandt meget andet også den fryseboks, som Andreas Bjelland havnede i i FC København samt et vildt milliontilbud fra Rusland.
Find ’Bold i bakspejlet’, hvor du normalt hører podcasts.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
VM
Danmark































