2. divisionsklubben BK Frem har hentet nyt blod ind til målmandsteamet.
Fredag har klubben således præsenteret 26-årige Patrick Johansen, der har en fortid som ungdomsspiller i klubben.
Det glæder Martin E. Jensen fra BK Frems sportsudvalg.
- Patrick er en værdifuld tilføjelse til vores målmandsteam. Som tidligere spiller for vores stærke 1998-årgang har han et solidt kendskab til klubbens kultur og forventninger og han kommer til at bidrage med stabilitet og konkurrence i træningen, hvilket styrker vores samlede målmandsposition, siger han til klubbens hjemmeside.
Patrick Johansen kommer fra et ophold i Værebro Boldklub.
Tidligere har han tørnet ud for Ballerup Skovlunde Fodbold (BSF), Avarta og Brønshøj.

BK Frem
CampoBet 2. division


























