FC Fredericia tester fortsat spillere af frem mod den kommende sæson i Betinia Ligaen.
Nu kan endnu en aftale være på vej i fæstningsbyen.
I øjeblikket træner Lauritz Dauerhøj, der i sidste sæson spillede for Næsby Boldklub, med hos FC Fredericia.
Som Bold erfarer, er der tale om endnu en spiller, der træner med henblik på at sikre sig en kontrakt i klubben.
Trods sin unge alder har Dauerhøj været en markant profil for Næsby, hvor han desuden blev klubbens første kontraktspiller nogensinde.
Artiklen fortsætter efter billedet

Han har kontraktudløb til sommer.
Dauerhøj gør sig primært som venstreback, men han bidrager også gerne offensivt.
I den seneste sæson noterede han sig for otte assists og tre mål i 31 kampe i CampoBet 3. Division.
Indtil videre er Andreas Gülstorff, Christian Risom og Nemo Thomsen de seneste tilføjelser til truppen frem mod den kommende sæson.

Make VM Great Again: Reportage fra Karrusellen & Live fra Miami!
Drømmeklubben | Afsnit 5Anders og Victor har været på natligt besøg på Karrusellen til en solid omgang hatewatch af Sverige - side om side med en stor flok skønne Japanere.
Læs mere

FC Fredericia
Næsby Boldklub
3F Superliga

































