3F Superliga -Blond: Godt udgangspunkt at arbejde med i OB
2017-05-06 13:19:40
Foto: Jesper Poulsen / bold.dk

Blond: Godt udgangspunkt at arbejde med i OB

OB bekræfter nu selv, at man til sommer får ny assistenttræner i form af Janus Blond, der med et fornuftigt OB-forår ser et godt udgangspunkt at arbejde videre med.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Som bold.dk kunne fortælle i går, så rykker 40-årige Janus Blond til sommer fra HB Køge til OB, hvor han skal være ny assistenttræner.

Lørdag bekræfter OB selv oplysningerne på sin hjemmeside og oplyser, at Janus Blond afløser engelske Simon Hollyhead, der vender hjem til England.

- Det er rigtig spændende at skulle til en stor klub OB. Jeg har talt en del gange med både Jesper Hansen og Kent Nielsen, og klubben har et meget kompetent set-up, som jeg ser frem til at blive en del af.

- OB’s forår har været rigtig flot, og det giver et godt udgangspunkt at arbejde videre med, og det glæder jeg mig til at bidrage til med min erfaring og med min evne til at kombinere fysisk træning med taktisk og fodboldrelateret træning, siger Janus Blond til klubbens hjemmeside.

Den tidligere fysisk træner i både SønderjyskE og FC Vestsjælland får i OB ansvaret for den fysiske træning for Superliga-truppen, ligesom han også skal være inde over akademiholdet.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce