









37-årige David Ousted viste klassen, da det spidsede til i torsdagens pokalfinale.
Den rutinerede keeper diskede op med to vigtige redninger i den afgørende straffesparkskonkurrence, hvilket dannede grundlaget for, at FC Midtjylland nu kan kalde sig for vindere af Sydbank Pokalen 2021/2022.
Ousted havde i virkeligheden indstillet sin karriere, men i vinterens transfervindue sagde han ja til at lave en kort aftale med ulvene frem til sommer.
Bo Henriksen ser dog gerne, at Ousted fortsat er at finde på heden efter sommerferien.
Det fortæller FCM-træneren til bold.dk efter torsdagens pokaltriumf.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Ja, det kunne godt være, at vi skulle prøve at gøre, hvad vi kunne. Men han har også nogen drømme udenlands, hvor han skal starte noget virksomhed op. Vi må se, hvad der sker.
- Vi må se, om vi kan lokke hans familie til også, fordi konen har også noget at sige i det her, heldigvis. Sådan er livet jo, siger FCM-træneren.
Han har været en gave for os
Ifølge Bo Henriksen har David Ousted været en gave for FC Midtjylland igennem længere.
Det gælder ifølge FCM-træneren både på og udenfor banen.
- Mange har snakket om den her målmandssituation rigtig længe. Det er en mand, som jeg ringede ud af sit otium, men han har jo været en gave for os alle sammen på alle mulige forskellige måder. Ikke kun mellem stængerne, men også menneskeligt.
- Det er så fortjent, det han gør i dag, og jeg er så stolt på hans vegne, og jeg håber, han nyder det helt vildt, fordi han har i den grad fortjent det, siger han.
Havde du set den komme, at han skulle blive afgørende for jer i en pokalfinale?
- Det var ikke planen. Det var ikke hans rolle, men jeg synes, at han har gjort det rigtig fint.
- Det har virkelig været høj klasse, den måde han er kommet ind og faktisk stabiliseret os og været rigtig dygtig i vores mesterskabsspil. Vi har været trygge hele vejen igennem med ham, lyder det fra Bo Henriksen.
David Ousted var egentlig hentet ind som reservemålmand, men ulvenes førstevalg Elias Olufsson pådrog sig en slem skade den 20. marts, og siden da har Ousted stået samtlige kampe for FCM.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Midtjylland
3F Superliga
Betano Pokalen



























