


Bo Henriksen og FC Zürich meldte tidligere på ugen ud, at danskeren stopper i klubben til sommer.
Men det betyder ikke, at Henriksens fokus er væk. Lørdag aften fik hans hold nemlig første sejr i to måneder.
Zürich-mandskabet fik besøg af rivalerne Grasshoppers, og der blev gået til den fra start.
Efter 26 minutter havde begge mandskaber fået et direkte rødt kort.
Artiklen fortsætter efter billedet

De to udvisninger betød, at arbejdsvilkårene var helt ens, og det udnyttede Bo Henriksens mandskab bedst.
Fem minutter før pausefløjt kom de foran, da Antonio Marchesano udnyttede et straffespark.
Målet blev det eneste i kampen, og dermed fik Zürich sin første sejr i ligaen siden slutningen af november.
Bo Henriksens mandskab er nu nummer fire i tabellen, som du kan se her.

Grasshoppers
FC Zürich
Super League


























