Når Bo Svensson og resten af Mainz-mandskabet skal i gang med forberedelserne til den nye sæson, bliver det alligevel ikke med midtstopperen Luca Kilian.
Den 22-årige tysker er nemlig blevet solgt til FC Köln, efter han i denne sæson har været lejet til klubben. Han har nu RheinEnergieStadion som hjemmebane frem til sommeren 2025.
- Efter den seneste sæson stod det klart for mig, at jeg gerne ville blive i Köln, og jeg er meget glad for, at det lykkedes, og at jeg kan fortsætte her.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Hos FC Köln har jeg alt, hvad jeg har brug for. Der er et fantastisk hold, en fantastisk træner og fantastiske fans. Det er en fantastisk by, hvor jeg føler mig meget godt tilpas, udtaler Luca Kilian til klubbens hjemmeside.
Handlen er kommet på plads, da FC Köln har valgt at udnytte den købsoption, som Kilian havde i sin lejeaftale fra Mainz.
I den seneste sæson fik Luca Kilian 30 Bundesliga-kampe for FC Köln.

FC Köln
Mainz 05



































