2021-03-30 16:04:30

Bodø enige med japanere om Junker-handel

Kasper Junker er tæt på at skifte til Urawa Red Diamonds. Bodø/Glimt er blevet enige med den japanske storklub om en handel, erfarer bold.dk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der har været skrevet meget om Kasper Junker de seneste dage. 

Den 27-årige angriber forlod søndag aften Bodø/Glimts træningslejr i Spanien i frustration over, at klubben angiveligt havde afvist et bud på 15 millioner kroner fra den japanske storklub Urawa Red Diamonds dagen forinden.

Men nu er de to klubber ifølge bold.dk's oplysninger blevet enige om en handel, der sender den danske topscorer til Tokyo.

bold.dk har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Kasper Junker, men tirsdag eftermiddag har den norske avis VG fået en kort udtalelse fra ham.

- Jeg er sikker på, at der kommer en større afklaring på sagaen snarest, skriver Kasper Junker til VG.

Bodø/Glimt har ikke ønsket at kommentere Junkers udtalelse over for VG.

Urawa Red Diamonds spiller i den bedste japanske række og hører til i Tokyo-området med et stadion, der kan huse 63.000 tilskuere. 

10 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce

Mest læste

annonce
annonce
annonce
0