2024-08-20 22:56:58

Bodø/Glimt tog godt udgangspunkt i CL-playoff

Tirsdag aften tørnede Bodø/Glimt sammen med Røde Stjerne i Champions League-kvalifikationens playoff-runde. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Eliteserien - 7. runde

FT

TRO

2 - 1

BOD

39'
01
Kasper Høgh
Mål
57'
11
Leo Cornic
Mål
90'
21
Vetle Skjærvik
Mål

Nordmændene startede på hjemmebane på et pakket Aspmyra Stadion. 

Det tog lidt tid, før opgørets første chance kom. Den tilfaldt Bodøs Isak Määttä, der svingede et kvalificeret langskud mod mål. Afslutningen manglede dog det sidste. 

Efter 37 minutter smækkede højrebacken Fredrik Sjøvold så et fantastisk langskud afsted, der næsten havde fortjent en bedre skæbne. Bolden bragede på overliggeren og serberne slap igen med skrækken. 

Røde Stjerne bed ikke ret meget fra sig i en tam første halvleg for deres vedkommende, men lige inden pausefløjt troede de kortvarigt, at de var kommet foran. Cherif Ndiaye var dog snært offside, da han lagde bolden i mål fra kort afstand. 

Første halvleg endte målløst, men Bodø/Glimt var spillemæssigt i førersædet. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Champions League-kvalifikation -Bodø/Glimt tog godt udgangspunkt i CL-playoff
Foto: Dilara Senkaya/Reuters/Ritzau Scanpix

Anden halvleg blev en helt anden affære, for her var det norske hjemmehold overlegne i de fleste facetter. 

Efter blot fire minutter kom danske Kasper Høgh til en stor chance, hvor den tidligere AaB’er ikke kunne få bukseret bolden i kassen tæt under mål, og det kunne hans holdkammerat Jens Petter Hauge heller ikke minuttet efter, da han ellers afdriblede hele Røde Stjerne-forsvaret for efterfølgende at sende bolden forbi mål. 

Det var ren Bodø-belejring af Røde Stjernes mål i disse minutter, og kun to minutter senere kom den store forløsning. 

Efter et skarpt indlæg fra venstre af Sondre Fet kunne Odin Bjørtuft stige tårnhøjt til vejrs og stange hjemmeholdet foran efter en situation, hvor serbernes målmand Marko Ilić kom skidt ud af sit mål. 

1-0 til Bodø/Glimt. 

Da uret rundede en time fik Røde Stjerne vist et sjældent livstegn, da de blev farlige for første gang i anden halvleg ved en god dobbeltchance. 

Bodø kunne dog fordoble føringen efter 62 minutters spil, da Isak Määttä drejede et forrygende langskud ind i det lange hjørne. Den tidligere Brøndby-spiller Håkon Evjen noterede sig for assisten. 

Danske Philip Zinckernagel, der har en prominent fortid i Bodø/Glimt, kom ind til sin anden debut for klubben efter 66 minutter. Han har tidligere spillet to et halvt år for de forsvarende norske mestre, hvor han præsterede hele 35 mål og 36 assists på 89 kampe. 

Desværre for Zinckernagel og co. fik Røde Stjerne dog reduceret med tyve minutter igen, da indskiftede Ognjen Mimović skrabede sig foran på et indlæg og trillede bolden i mål. 

Bodø/Glimt endte dog som sejrherre i det første af to playoff-kampe de to hold imellem, og med 2-1-sejren tager nordmændene et godt udgangspunkt med til returopgøret i Beograd næste onsdag. 

Kasper Høgh fik 85 minutters spilletid i Bodøs angreb, mens Adam Sørensen og Villads Nielsen så hele kampen fra bænken. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

Eliteserien - 7. runde

FT

TRO

2 - 1

BOD

39'
01
Kasper Høgh
Mål
57'
11
Leo Cornic
Mål
90'
21
Vetle Skjærvik
Mål
Annonce

19 kommentarer

Se kommentarer
Annonce