Europa League -Boilesen: Ajax løb fra en aftale
2017-03-07 13:16:57
Foto: Getty Images

Boilesen: Ajax løb fra en aftale

FC Københavns Nicolai Boilesen ærgrer sig over den afsked, han fik med Ajax, hvor han føler, at klubben løb fra en aftale.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Nicolai Boilesen skiftede før denne sæson til FC København, efter han var røget ud i kulden i Ajax, hvor han havde spillet i syv år.

FCK skal i den kommende runde møde Ajax i Europa League, og Boilesen ser tilbage på et ophold, som sluttede skidt, da Boilesen føler, at Ajax løb fra en aftale om, at han kunne forlade klubben i sommeren 2015.

- Jeg havde en aftale med de folk, der satte dagsordenen for kontrakter. Det var træneren og sportsdirektøren. Jeg havde en klar aftale om, at jeg kunne få lov til at komme væk den sommer, siger Boilesen ifølge sn.dk.

Boilesen forklarer, at klubben i slutningen af sæsonen skiftede mening og senere fik Boilesen til at fremstå som en 'bad guy'.

- Jeg fik at vide, jeg ikke kunne få lov til at skifte klub. Jeg sagde, vi havde en aftale, og at jeg ikke ville forlænge min kontrakt. Så fik jeg at vide, jeg blev smidt ned på reserveholdet og ikke skulle spille nogen kampe.

- I pressen gik de ud og sagde, jeg var pengegrisk. Det passede overhovedet ikke. Det handlede ikke om flere penge for mig, forklarer han ifølge sn.dk.

Boilesen understreger, at han generelt har gode minder, når han ser tilbage på tiden i Ajax, men han erkender samtidig, at han har ambivalente følelser efter den ærgerlige afsked.

Annonce
Annonce

22 kommentarer

Se kommentarer
Annonce