Danmark U16 -Boilesen stopper: Spelmann ny U16-landsholdsassistent
2026-02-13 13:31:22
Foto: Karsten Madsen/Hvidovre Fodbold

Boilesen stopper: Spelmann ny U16-landsholdsassistent

Martin Spelmann er ny assistent på U16-landsholdet, hvor han afløser Nicolai Boilesen, som stopper.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Det danske U16-landshold får ny assistenttræner, da Nicolai Boilesen stopper.

I stedet er Martin Spelmann udpeget som ny assistent for U16-landstræner Kasper Kececi.

Det oplyser DBU fredag.

- Jeg er enormt glad for muligheden på U16-landsholdet og ser frem til at møde både spillere og trænerstab. For mig er det en kæmpe mulighed for at lære og udvikle mig i min “nye” rolle som træner – samtidig med at jeg kan bidrage med erfaring og viden fra snart 20 år på banen, siger Martin Spelmann.

DBU oplyser ikke, hvorfor Nicolai Boilesen, der har haft jobbet siden i sommer, stopper.

38-årige Martin Spelmann stoppede sin aktive fodboldkarriere denne vinter, og han er i gang med UEFA's næsthøjest rangerede træneruddannelse, UEFA A-licensen.

Martin Spelmann nåede som aktiv forbi klubber som Brøndby, AGF, AC Horsens, Hvidovre og OB. I alt blev det til 318 kampe i Superligaen, hvor han også scorede 30 mål.

Han spillede en stribe ungdomslandskampe for Danmark, men fik aldrig A-landsholdsdebut.

Podcast Cover

Bo Svensson afviser FCK-opsigelse

Hattrick | Afsnit 14

FC København tog en flot 2-0-sejr over FC Nordsjælland i Parken, hvor et banner omkring en Bo Svensson-opsigelse kom i fokus. Cheftræneren afviser dog, at det kan komme på tale.

Læs mere
-12:17

Annonce
Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce