En længere føljeton om den 27-årige Helsingør-bomber Tonni Adamsens fremtid er ved at nå sin ende.
For alt tyder på, at Silkeborg løber med den eftertragtede angribers underskrift efter konkurrence fra Superliga-kolleger som AGF og Viborg samt svenske Göteborg og Hammarby og norske Viking Stavanger.
Alle klubber, der har været i dialog med Helsingør-ledelsen om en overgang for manden, som i sidste sæson i NordicBet Ligaen lavede 15 mål og så sent som i tirsdags scorede to, da Helsingør sparkede Hvidovre ud af Pokalen.
I stedet for kamp mod Fredericia i aften tager Tonni Adamsen nemlig turen til Silkeborg, hvor kun et dumpet lægetjek kan forhindre ham i at underskrive en 4-årig aftale med bronzevinderne i 3F Superligaen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Tonni Adamsen vil være en klassisk Kent Nielsen-signing. En spiller fra de lavere rækker, som cheftræneren vurderer kan blomstre yderligere under sine vinger, som man har set det med eksempelvis Nicolai Vallys.
Der er heftig aktivitet i Silkeborg i disse dage, hvor Rasmus Carstensen er på vej til Genk i Belgien, og hvor der stadig er en mulighed for, at Nicolai Vallys bliver solgt til FC København.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Silkeborg IF
FC Helsingør
3F Superliga
Betinia Liga
































